Kandidat nr. 2 på liste I til kommunalvalget den 17. november 2009:

Henrik Røge

Formand for SolrødListens bestyrelse

47 år, gift, far til datter på 11
Boet i Solrød siden 1994
Uddannet EDB-Assistent og ansat som Projekt Leverance Chef i en verdensomspændende IT koncern.
Fritidsinteresser: Golf, hus, have, familie og venner

Jeg stiller op til byrådet for SolrødListen, fordi jeg bl.a. vil arbejde for:

  1. Tryghed for borgerne.
    • Jeg mener at Solrød er en af de bedste kommuner at bo i. Borgerne skal fortsat være trygge ved at bo i Solrød.
  2. Gode pasningsordninger
    • Solrød er en udpræget pendlerkommune. Det giver store udfordringer for forældrene at få pasning og arbejde til at harmonere. Vi skal have mere fleksible pasningsordninger som bedre afspejler dette forhold
  3. Skoler
    • Det er vitalt at alle unge får en god uddannelse, så de bliver parate til at komme ud på arbejdsmarkedet. Klassekvotienterne skal ned, så vi sikrer et bedre udbytte af undervisningen. En investering i kvalitetsundervisning betaler sig hjem mange gange og eliminerer mange problemer senere i livet.
  4. Ældre ingen nedskæringer
    • Vi skal behandle vores ældre med respekt. Alle skal have mulighed for rimelig rengøring og tilbydes mad af ordentlig kvalitet
  5. IT skal fortsat udbygges så borgerne kan klare endnu flere opgaver hjemmefra
  6. Tæt dialog med borgerne
    • Vi skal lytte til borgerne. Afholdelse af vejledende afstemninger på internettet er en oplagt mulighed
  7. Udlændinge
    • Alle er velkomne i Solrød i det omfang de selv ønsker at være en del af, og tage del i, det lokale samfund.